Frankrig, Paris, ca 1968
Alain Poitaud er 32 år gammel og gift med Jacqueline, kaldet Pussikat. De bor i en lejlighed på Rue Fortuny og Alain er redaktør for et af Frankrigs mest læste ugeblade. De har også et hus på landet, hvor deres søn Pattrick på fem år bor hele tiden. En aften, den 18. oktober, bliver Alain hentet af politiet, der fortæller at Jacqueline har skudt og dræbt sin søster Adrienne med en pistol, der plejede at ligge i en skuffe i hjemmet på Rue Fortuny. Adrienne var gift med Rolan Blanchet og de har to små børn, en dreng Bobo og en pige Nelle. Alain bliver afhørt af en vicekommisær Roumagne og tager så hjem for at pakke en kuffert med tøj til Jacqueline.
På vej hjem inviterer han journalister og fotografer indenfor og derefter tager han imod sin svoger og de diskuterer sagen selv om de egentlig ikke kan lide hinanden. Næste dag kontakter Alain sin advokat, der råder ham til at tage Philippe Rabut som forsvarsadvokat.
Alain og Adrienne havde et forhold kørende sideløbende med deres respektive ægteskaber og det lægger Alain ikke skjul på, men han siger også at forholdet holdt op for ca et år siden.
Politiet undersøger sagen og finder ud af at Alains usoignerede fotograf Julien Bour ikke bare har været hans kones elsker i to år, men at han de sidste tre måneder også har ligget i med Adrienne. Jalousien mellem de to søstre har gnistret og til sidst har Jacqueline altså skudt Adrienne.
Alain har selv flere småaffærer kørende, fx med sin nye hushjælp, som han når at gå i seng med samme dag hun bliver ansat og samtidigt med at hans kone sidder i fængsel. Alain har det egentlig skidt, selv om han har hus, kone og barn og er rig. Han drikker voldsomt og kører bil mens han er fuld. Til sidst udser han sig et platan-træ af en vis størrelse og knuser bilen og sig selv mod det.

Psykologisk portræt af en umoden mand, der selv uden at tage ansvar alligevel har et vist ansvar for at de to søstre og deres forældre får en træls skæbne for ikke at tale om de tre små børn. Trist historie, men portrættet af Alain virker meget troværdigt og lignende dramaer forekommer jo til stadighed. Titlen går vist på Alains tilværelse som et fængsel. ( )

La police annonce à Alain Poitaud que Jacqueline, sa femme, vient de tirer sur sa propre sœur, Adrienne, et l'a tuée. Pourquoi ? Alain et Jacqueline, mariés depuis sept ans et parents d'un petit garçon qui est élevé dans leur maison de campagne, ont une vie très occupée : elle, comme journaliste spécialisée dans les interviews, lui, à la tête d'un magazine illustré à gros succès. Leur vie, fort mondaine, ne leur laisse guère d'intimité, sans que, apparemment, leur entente en souffre. Alain est un être assez bizarre : superficiel, anticonformiste, parfois cynique et grand coureur de jupons. Pour tâcher d'expliquer le geste de Jacqueline, Alain bat le rappel de ses souvenirs, tandis qu'il est questionné par le commissaire-adjoint Roumagne, le juge d'instruction, le mari d'Adrienne, son beau-père et l'avocat de Jacqueline. Celle-ci s'est enfermée dans un mutisme total. Peu à peu, une réponse se fait jour. Les deux sœurs ne se sont jamais aimées. Adrienne avait eu plusieurs années Alain pour amant. A présent, elle avait une liaison avec celui qui était depuis deux ans l'amant de Jacqueline. C'est ce que révèle l'enquête de Roumagne, qui apprend au mari que son rival n'est autre que le photographe de son magazine, Julien Bour, individu veule et maladif. L'avocat de l'inculpé pourra donc plaider le crime passionnel. Le lendemain de cette révélation, Alain, après une dernière coucherie, va revoir sa maison de campagne, qui lui semble étrangère, embrasser son fils, qui s'attache à un autre univers, s'enivrer tout au long de sa route, retrouver un Julien Bour, effrayé et plus minable que jamais ; et enfin, devenu conscient d'être un homme nul et fini, un homme inutile, il va lancer sa Jaguar contre un arbre du bois de Boulogne.