Indeholder "Forord", "1. I de døde lå svaret", "Minihistorie: Eksmandens livsfarlige dåsebøffer", "2. Ridepigen kom aldrig hjem", "3. De døde børn", "4. Den giftige drink", "Minihistorie: Den forelskede fodermester", "5. Bladanreden", "Minihistorie: Den giftige kylling", "6. Gift - den ultimative dræber", "7. Elskerindens hævn", "8. Dit er også mit", "9. Den snigende død", "10. Penge - penge - penge", "Minihistorie: Datteren dræbte sin mor og far", "11. Tycho Brahes mystiske død", "Minihistorie: 'Han kaldte mig en møgso ...'", "12. Danmarks dr. Quincy", "Tak til".

"Forord" handler om giftmord, hvor der formentlig sker flere end dem, der bliver opdaget. Bent Kæmpe gætter på 5 - 10 mord om året, der ikke bliver opdaget. Som eksempel nævnes en 53-årig kvinde, Kirsten Duckert, der blev mistænkt for giftmord i 2007 på en lejer den 53-årige Ditlev Feldinger, en ægtemand O. Duckert og hendes 81 årige svigermor. Politiet valgte dog at frafalde sigtelserne og hun blev kun sigtet for at forgifte sin kæreste den 66-årige Bent Laursen med morfin.
"1. I de døde lå svaret" handler om en 32-årig skibsbygger, der mister sin kone, sit barn, sin chef og en kollega, da hans båd brænder og går ned. Da forsikringssummen er brugt op, mister han endnu en båd. Det får politiet til at vågne op og han ender i psykopatforvaring. En medfange har hørt på hans planer på et tidligt tidspunkt og går nu til politiet med sin viden. Den første båd bliver fundet og hævet. Den er godt nok udbrændt, men motoren er ikke eksploderet, som manden ellers forklarede og hullet i den er lavet fra indersiden. De tre ofre bliver gravet op igen og en retskemisk undersøgelse viser at skibsbyggerens kone og hans chef er forgiftet af bladan. Barnet er druknet. Et nævningeting dømmer skibsbyggeren til fængsel på livstid.
"Minihistorie: Eksmandens livsfarlige dåsebøffer" handler om en kvinde, der bliver reddet fra bladanforgiftning ved at lægen ringer til Bent Kæmp og fortæller om benzinlugt og bittesmå pupiller. Modgiften atropin får hende tilbage fra livsfaren og hun kan fortælle at hun dagen inden har spist en dåsebøf, men den smagte dårligt og hun smed resten ud i altankassen. Det bliver hentet af politiet og der er rigeligt bladan nok til at slå flere ihjel. Eksmanden tilstår hurtigt.
"2. Ridepigen kom aldrig hjem" handler om et mord den 11 august 1979. En pige på seksten Gitte Thomsen fra Seest bliver dræbt med kloroform. da hun kommer cyklende hjem om aftenen. Gerningsmanden er aldrig fundet.
"3. De døde børn" handler om en mor, der forgiver børnene med barbitursyretabletter. De tre første børn dør af det. I 1959 blev hun idømt 12 års fængsel. Hvis bare lægerne i det første tilfælde havde undersøgt maveindholdet ville man have fundet tabletstivelse og det hele kunne være stoppet der.
"4. Den giftige drink" handler om en kvinde, der putter sprøjtemiddel i en sodavand og giver det til sin 21 år ældre mand den 25 januar 1954. Hun er så ivrig for at få dødsfaldet til at være et selvmord at lægen lugter lunten. Hun skjulte flasken under madrassen, men dosis er på ca 75 gange letal dosis, så han ville slet ikke kunne have puttet flasken væk. Både kvinden og hendes elsker fik 14 år.
"Minihistorie: Den forelskede fodermester" handler om en træls fyr, der slår en kammerat ihjel for selv at kunne gå ombord i enken. Men det er supertydeligt at han har hældt bladan i mandens øl.
"5. Bladanreden" handler om en mand, der dør af bladan. Det er konen, der har været på spil. Hun gør også rent og rydder op i høj grad, inden politiet når frem, tilkaldt af lægen, der synes det er en sag for politiet. Retskemikerne kan se hvordan manden har fået bladan i sig. Men politiet er ikke sikre og frafalder sigtelsen. I folkemunde er hun dog "bladanmutter" og huset er "bladanreden", så hun flytter fra byen. 20 år efter tilstår hun drabet, som angiveligt blot var ment som en advarsel for at få ham til at drikke mindre. Vicestatsadvokaten undlader dog at rejse sigtelse, for kvinden er allerede under psykiatrisk behandling. Og man kan ikke længere købe bladan som små røde kugler.
"Minihistorie: Den giftige kylling" handler om et ægtepar, der bliver forsøgt forgivet med plantegiften dinoseb. Svigersønnen får to år for dragsforsøg.
"6. Gift - den ultimative dræber" handler om et drab med stryknin. Små bitre krystaller, men et gram er nok. Blåsyre eller cyankalium dræber lynhurtigt. En amerikansk lejemorder Richard Kuklinski påstod at han brugte det hundredevis af gange, men det er sikkert pral. Arsenik er også brugt. Og ricin i nyere tid. 0.1 mg ricin er nok. Botulinumtoksin er endnu farligere. Morfin. Dioxin og Anna Politkovskaja. Polonium 210 og Alexander Litvinenko. Cyankalium og morfinbase brugt til medlidenhedsdrab.
"7. Elskerindens hævn" handler om Elisabeth Wæver. Hun har været en gift mands elskerinde og da han besluttede sig for at droppe hende og beholde familien, tog hun hævn. Hans hus brændte i august 1995 og konen og to drenge gik til. Den ene dreng er død af kulilte, men konen har ikke kulilte i blodet. Så hun var død inden branden. Den ældste dreng overlevede i en måned og når at sige noget om "hende der tændte ild", inden han forsvinder ind i koma. Elizabeth Wæver fik livstid, men blev løsladt i 2010.
"8. Dit er også mit" handler om 1939 og en mand, kone og hans bror. De bliver syge alle tre, men kun manden dør. Lægen undrer sig og får den døde obduceret. De finder arsenik og mandens bror bliver anholdt. Han får 16 år.
"9. Den snigende død" handler om 1959 og en mand, der dør af tallium-forgiftning. En grusom langtrukket måde at dø på. Enken installerer sin elsker i hjemmet samme dag, som hendes mand dør. Og går ud for at købe lyse sommerkjoler. Et gram talliumsulfat er nok, men politiet finder aldrig en rygende revolver. Kvinden får erstatning for uberettiget fængsling.
"10. Penge - penge - penge" handler om en gammel dame på 92 år, der dør efter at have drukket noget kaffe, som niecen har serveret. Hun er fuld af allypropymal - et meget stærkt sovemiddel, der nu er forbudt. Niecen på 60 år får 16 år.
"Minihistorie: Datteren dræbte sin mor og far" handler om 1949 og en datter på 18, der skyder sin far på 48 og påstår at han har skudt sig selv. Lægen tror ikke på og politiet ej heller. Hun tilstår under afhøringen og da hendes mor også er død for nylig, kigger man nærmere på liget og finder store mængder af sovemidlet bromisoval. Hun bliver idømt forvaring på ubestemt tid.
"11. Tycho Brahes mystiske død" handler om Tycho Brahe, der dør som 54-årig den 24 oktober 1601. Bent Kæmpe får lov at få en lille prøve af skægget og det viser at Tycho blev forgiftet med kviksølv 11 dage før sin død. Kæmpe bruger atomabsorptionsspektrometri og en svensk kollega bruger siden Pixe (Particle Induced X-Ray Emission) på hovedhåret og finder en ny dosis kviksølv indtaget højst 15 timer før hans død. Giftmord begynder at ligne en god hypotese. Og hvis man tager de briller på, så vrimler det med mulige mistænkte. Fx Johannes Keplers kone, Barbara Müller.
"Minihistorie: 'Han kaldte mig en møgso ...'" handler om 1962 og en kone, der hælder tallium i mandes kaffekop fordi han ifølge hende har kaldt hende en møgso og aldrig var hjemme. Han er døden nær, men lever dog videre i stærkt svækket tilstand. Hun får syv år for forsøg på manddrab.
"12. Danmarks dr. Quincy" handler om Bent Kæmpes opvækst. Egentlig skal han være gårdejer, men han får blodforgiftning og ligger længe på hospitalet som 15-årig og ender med et stift venstre ben. Han kommer på kostskole i Høng og får præliminæreksamen i 1952. På kostskolen møder han også sin kommende kone, Bodil Springborg. I 1954 tager han adgangseksamen til De Højere Læreranstalter. I 1955 bliver de gift og får fjorten dage efter en datter. Og i 1956 endnu en. I 1957 bliver han exam.pharm og i starten af 1959 bliver han hentet til Farmakologisk Institut på Københavns Universitet. De får forresten også en datter mere og i 1963 en søn. I 1965 bliver han lic.pharm. Og i 1968 bliver han chef for retskemisk afdeling under Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet. I 1973 laver han disputats og bliver dr.pharm. Ægteskabet går i stykker efter 30 år og de bliver skilt i 1987. I 2005 bliver han gift igen.
"Tak til" handler om de mange, der har hjulpet med bogen.

Retsmediciner Bent Kæmpes efterforskning af danske giftmord fra drabet på astronomen Tycho Brahe til den kvindelige børnelæge, som i 1995 på Bornholm forgiftede sin elskers kone og brændte hende og børnene inde.

Uden videre vrøvl gennemgår bogen en lille snes historier om giftmord. Og Stas-Otto analyser. ( )