Karin Fossum

Norge, ca 2003
Jonna Moe (Johanne Margrethe Moe) fra Lundegård, en køn mørk pige på sytten år, forsvinder natten til den fjerde november. Forældrene Magnhild og Jon forstår det ikke. Forældrene er begge lige i starten af halvtredserne. Der går dage og uger og Jonna er stadig pist væk. Veninder og skolekammerater tegner et lidt andet billede end det, forældrene har af hende, men ikke helt anderledes. Forældrene er ikke gode til at snakke sammen om det og går langsomt i spåner. Magnhilm tager job i et konditori. Ikke at de har brug for pengene, men hun har brug for at komme hjemmefra. Jon er revisor og arbejder på et kontor inde i byen, men derhjemme bliver han mere og mere tavs. Han er heller ikke med på at gøre noget ved Jonnas værelse eller fx male stuen og at flytte kommer slet ikke på tale.
De forsøger faktisk at tale sammen. Han bebrejder hende at hun altid skulle kritisere og finde noget, der skulle være anderledes. Og hun bebrejder ham at han altid tav og ventede til hun havde taget affære. Jon tager sovepiller for at kunne sove. Magnhild forsøger at få ham til at holde op.
Det bliver februar. Præsten ringer, men bliver høfligt verfet af. Jon spekulerer over hvordan Magnhild har været som mor for Jonna. Og synes at hun har været for hård. Og at de burde have fået flere børn. Men det falder jo så også tilbage på ham selv, der ikke har sagt et pip. Magnhild vil gerne videre, men Jon holder fast. Også selv om han godt kan se at så er det lige sådan om tyve år. Jon ender med at gå til psykologen Eyolf Strand uden at sige noget til Magnhild. Hun bruger søsteren Helene i stedet, men denne tør næsten ikke sige noget for søsteren er som et minefelt. Magnhild har fødselsdag den 27 marts. Jonna den 6 august. Jon fortæller Eyolf om de billeder, han har i hovedet. Det er Jonna, der bliver overfaldet, voldtaget og dræbt. Jon har også samlet avisklip om sagen og giver dem til Eyolf, da denne beder om det. Helenes søn, Øyvind, var gode venner med Jonna indtil det pludselig var slut. Hvad mon der egentlig skete?
Jon går fast til Eyolf en time hver tirsdag. Magnhild bemærker det, men Jon siger blot at han arbejder over en time hver tirsdag. Han har en meget visuel fantasi og fortæller Eyolf hvordan han ser for sig at Jonna er blevet dræbt. Eller hvordan hun vil se ud, når hun kommer tilbage. Den 10 april inviterer Helene og hendes mand Robert på middag. Jon og Magnhild tager derhen og maden er fin, men Jon falder i staver og vil tidligt hjem. Eyolf skubber på for at Jon skal være modig i stedet for at insistere på at kalde sig selv fej. Magnhild og han får snakken om at de måske burde skilles.
I stedet sker der det at Jonna på årsdagen kommer hjem og står i stuen. Magnhild bebrejder og forhører hende, mens Jon prøver at træde i karakter og få Magnhild til at give luft, så Jonna selv kan forklare. Magnhild ender med at gå. Hun kommer tilbage men imens har Jon og Jonna snakket om meget, men ikke om hvor Jonna har været i det forløbne år. Manghild tænker meget på hvad folk vil sige, men Jonna siger at hun jo bare kan sige at hun ikke ved noget og at Jonna er voksen og at de selv må spørge hende.
Til sidst får Jon sagt det vigtigste: Du er hjemme igen, og du aner ikke, hvor lykkelig jeg er over det. Magnhild kommer til at le over noget andet Jon siger og det løsner noget i hende. De står udenfor lejligheden alle tre og Jon peger på Orions bælte og siger at der står i stjernerne at deres historie ender godt.

Et psykologisk kammerdrama / kammerspil. Man har en alt for tydelig fornemmelse af at der bagved de tre står en forfatter og dirigerer dem. Lige i stil med Svend Aage Madsen: Liget og Lysten.… (mehr)

Norge, Hotell Annabelle, august ca 2016 og ca halvandet år frem
Indeholder afsnittene "Forbrytelsen", "Formørkelsen", "Det vidunderlige ingenting".

Sylvi Renate Roos Madani er gift med Miele og de har en lille dreng Elias Roos Madani. De er taget på hotel med drengen på femten måneder. Han dør ved et fald fra balkonen på hotelværelse 706's balkon. Politikommisær Konrad Sejer og hans næstkommanderende Jacob Skarre forsøger at finde ud af hvad der egentlig er sket. Sylvis første forklaring er at hun halvt vågner ved at det er varmt og lyst og helst vil blive liggende i sengen. Manden står op og går ud på balkonen med Elias. Han holder Elias på kanten af balkonen. Der er syv etager ned og han skubber Elias ud over kanten. Kroppen brister, da den rammer asfalten. Hotelpersonalet kommer til og nogen skynder sig op på syvende, hvor de finder forældrene i et vildt slagsmål. Ingen af dem har tøj på kroppen, så de slås så blodet springer. Da de til sidst er udmattede, hjælper personalet dem ned i receptionen, finder nogle plaid'er, de kan tage over sig og overgiver dem til politiet. De bliver kørt på stationen i hver sin vogn. Sejer og Skarre ankommer til hotellet og en af receptionisterne, Tupi, så på receptionens ur, da hun hørte lyden af Elias, der ramte jorden. Den var 7.48. Hotellet er dekoreret med forstørrelse af gamle franske postkort, der er kandelabre og kunstgenstande over det hele og tykke mørke tæpper på gulvene. Hotellets motto er "Har du lyst har du lov" og de tager gerne gæster med husdyr og har sågar et rygerum et sted bagom baren.
I elevatoren er der en lillebitte højtaler, der fx siger "I feel very attracted to you", når man trykker på en af knapperne.
Over sengen i hotelværelset hænger et biilede af en lille dreng med en beskyttende engel, der våger over ham.
Sylvi og Mieles forklaringer passer ikke sammen, men det er ikke muligt at sige hvem der har ret og hvem der har uret. Ikke indenfor de første 48 timer i alt fald. Så begge parter bliver sluppet fri. Sejer tænker også at det er nemmere at finde sandheden på den måde.
Sylvi har et alkoholproblem og Miele har psykiske problemer. Miele kommer fra Serbien og har siddet i fængsel der for uagtsomt manddrab. Han havde et job med at køre skraldebil, men kom uforvarende til at bakke henover en gammel dame med rollator. Fængselsdommen kostede ham både kæresten, jobbet og alle fremtidsmuligheder i Serbien, så derfor rejste han til Norge for to år siden. Sylvi blev fascineret af hans stille måde at være på og satte gaflen i ham allerede i lufthavnen. Hun blev gravid i første hug og de blev gift tilsvarende hurtigt.
Sylvis mor Irene bliver sønderknust over at høre at Elias er død og leder først efter ham på hospitalet indtil sandheden går op for hende. Senere forsøger hun at støtte op om Sylvi, selv om denne ikke er nem at omgås. Sylvi er sur og hævngerrig på Miele og får fx Irene til at fjerne den lille lampe, han har sat ved Elias' grav. Dagene og ugerne går. De chikanerer hinanden. Fx sprayer Miele alle vinduerne i Irenes hus helt sorte.med Bengalack Universallak. Miele begynder på job igen som kranfører, men er ganske nervøs over kollegaerne og hvad de vil tænke. Man har ikke brug for en kranfører, der kommer til at sidde og tænke over sin søn og sin ekskone, mens han er ved at flytte på en 50 tons container. Men selv om kollegaerne også er usikre, så ender de med at forære ham en modelkran, fortælle at den næste store kran bliver døbt Elias og at det er Miele, der bliver kranfører på den. Miele er dybt rørt, men det der med følelser er jo ikke noget mænd giver udtryk for. Miele stopper med at tage pillerne, som lægen har givet ham. Og han begynder at huske ting. Også fra barndommen med faderen Marco, som kunne skifte humør som aprilsvejr og være skiftevis urimelig og straffende eller fornuftig og undskyldende. Til nytår tager Miele til Serbien og mødes med søsteren Marijana (kaldet Jana) og moderen. Søsteren er lesbisk, men er aldrig sprunget ud som sådan. Moderen er gammel og de tænker at hun snart dør og at sagen bør opklares inden da.
Sejer besøger Miele og Sylvi på skift og begge stiller som det første det samme spørgsmål om den anden har tilstået. Sejer overvejer om det mon er aftalt mellem de to at lade som om de er uenige om hvad der er foregået. Men det giver heller ikke nogen mening. Sejer lader tiden gå. Sylvi drikker sig plørefuld til et nytårselskab og ender med et engangsknald eller sovevoldtægt eller hvad nu det er med en KK. Næste vågner hun med flere slags tømmermænd og ingen klar erindring om hvad der skete aftenen før. Hun lister ud af KK's lejlighed og hjem. Og opdager kort efter at hun er blevet gravid. Hun holder sig fra sprut og nyder at være kommende mor igen. Da tiden kommer og barnet bliver født, er det en køn lille pige, som hun døber Edel. I baggrunden er hele tiden Miele som hun fornemmer som en overvågende men usynlig tilstedeværelse.

Slutningen er også tvetydig. Miele bortfører Edel og Sylvi. Han er helt tavs, da han transporterer dem op på toppen af byens højeste kornsilo. Sylvi prøver at få ham i tale og indrømmer nogle detaljer overfor ham, der ikke er så nemme at bortforklare. Fx at Elias nok ikke var Mieles barn. Snarere var det Sylvis ekskæreste Dennis. Elias øjenfarve var fx et klart indicium. Sylvi indrømmer også at hun prøvede at vække Miele den morgen på hotellet. Det lykkedes ikke så godt, så hun arrangerede havestolene på balkongen, så Elias selv kunne kravle op og falde ud over kanten. Hun vinkede endda til ham som noget af det sidste. Og flyttede møblerne igen og slog brættet på wc'et op for at udstille Miele som barnemorder. Miele har optaget samtalen på siloen på sin mobil og efterlader Sylvi i bagbundet tilstand oppe på siloen, mens han afleverer Edel til Irene og derefter selv gør sig usynlig. Dagen efter dukker Mieles voksne datter op ved Konrad Sejer og fortæller at hun gerne vil i kontakt med sin far. Det er Marijana, der har kontaktet hende og fået det i stand. Politiet finder Miele ude ved fossen, men i hvilken stand? Det må man selv tænke sig til.

Meget spændende psykologisk drama, hvor man ved at mindst en af forklaringerne må være forkert.… (mehr)

Norge, ca 2012
Riktor er i starten af fyrrerne og arbejder på et plejehjem, Løkka. Udadtil den perfekte plejer, men under overfladen er han en ren satan overfor patienterne, som ikke kan kommunikere med omverdenen længe. Han Niver dem i huden bag ørerne, trækker hår ud fra tindingerne, tømmer sprøjten i madrassen og skyller maden ud i toilettet. Lægen, dr. Fischer, undrer sig over at nogle af hans ordinationer ikke virker, men tænker ikke tanken at det kunne være en af personalet. Blandt patienterne er den 99 årige Waldemar Rommen, Nelly Friis og Betzy Haugen. I nærheden af Riktors lille hus i Jordahl ligger søen Mester. Her går Riktor tit tur og en dag ser han en skiløber, der kommer ud på den tynde is midt på søen og går under. Manden drukner ynkeligt, men Riktor tænker at det allerede er for sent, så han alarmerer heller ikke nogen, men går bare sin vej igen. En uges tid efter fortæller en af kollegaerne Anna Otterlei at hun er lidt ved siden af sig selv, for hendes bror Oscar Otterleier gået gennem isen og er ikke fundet endnu. Riktor har mødt drankeren Arnfinn Jagge nede ved bænken ved søen og inviterer ham på en flaske vodka.
Riktor er forstyrret. Om natten vågner han ved at en lastbil står i soveværelset med motoren tændt, men det er jo kun indbildning. Kollegaen Sali Singh i køkkenet er flink og giver Riktor smagsprøver og godbidder. Ved søen er også en Lill Anita med en invalid datter Miranda. Riktor har i et ubevogtet øjeblik givet Miranda en stærk halspastil, så Lill Anita er usikker på hvor hun har ham. Waldemar dør og en ny kommer til. Barbro Zanussi på tres år med multipel sklerose.
Den syttende juli har Riktor fødselsdag og har taget fri. Arnfinn dukker op og får en flaske vodka. Desværre forsøger han også at stjæle penge fra Riktor. Som reaktion henter Riktor en hammer og slår Arnfinn i hovedet med den. Lige da Arnfinn ligger på gulvet og jamrer stille, ringer det på døren og Anna står udenfor med en kage. Han verfer hende af ved at sige at det er hans far, der er på besøg og at han ikke har det så godt. Så hun giver Riktor kagen og går igen. Riktor venter til hun er kørt og hamrer så løs på Arnfinn til han ikke kan mere. Arnfinn er ikke længere genkendelig og der er blod og hjernemasse over det hele. Men han får gravet en grav i haven og lagt Arnfinn ned i den. Næste dag på job spørger Anna om hvordan hans far kan være på besøg, når nu Riktor selv har sagt at han var død for længe siden. Riktor indrømmer at det var en nødløgn og at det var en bekendt han havde på besøg. De var kommet op at toppes og Riktor havde slået ham med en hammer. Anna ryster på hovedet over alt det vrøvl, men går videre med sit arbejde. Ti dage senere, den syvogtyvende juli, dukker en politbetjent Randers op. De snakker et stykke tid, men uden noget drama. På job har Sali Singh vundet på travbanen. 140.000 kr, så han er ret begejstret. Riktor får besøg af Randers igen, hvilket han ikke er så begejstret over. Randers vil gerne snakke om Nelly Friis, der er død for nylig. Hun blev syvogfirs, men ifølge Randers, så døde hun ikke en naturlig død. Riktor er himmelfalden. Men han bliver anholdt og sigtet for drab. Og får en forsvarer Philip de Reuter, der er ganske kompetent. Riktor bliver varetægtsfængslet i fire uger og efterfølgende bliver den forlænget i fire uger. Nelly havde tegn på at være blevet kvalt med en pude. Riktor får lov at assistere i køkkenet i fængslet. Det er Margareth, der styrer køkkenet og hun accepterer Riktor, der godt kan bruge en grønsagskniv og også er med på at lægge en madplan for en uge ad gangen. Riktor fortæller de Reuter at han kan se i mørke og det får han så besked på at holde for sig selv. Gennem Røde Kors får Riktor en besøgven. Det viser sig at være Ebba Neumann og pudsigt nok kender de hinanden fra parken ved søen. Hun kan fortælle at Oscar Otterlei er blevet fundet druknet i søen af nogle sportsdykkere, der bare var ude for at træne, men i stedet fik en forskrækkelse. Hun kan også fortælle at Arnfinn Jagge er blevet meldt savnet af sin søster, der bor i Thailand. Politiet har derfor efterlyst ham og Ebba har ringet til dem og sagt at han tit sad nede ved søen og at hun også mente at han og Riktor snakkede sammen. I alt fald har hun set ham oppe ved Riktors hus flere gange. Det huer ikke Riktor og han benægter det overfor hende.
Efter et stykke tid er man klar til at starte retssagen og det kommer som en overraskelse for Riktor at Anna og de andre på Løkka havde mistanke til at han mishandlede nogle af patienterne. Og at de derfor havde installeret et skjult videokamera. Så de har på video at han mishandler Nelly og at han i kapellet morer sig med at lægge sig op ved siden af en afdød i samme positur som vedkommende. Dommeren er mundlam ovenpå forevisningen af videoerne. Det er forsvareren også. De havde stoppet videooptagelserne på Løkka før Nelly døde, for de mente at de havde nok til at få ham smidt ud. Men han ender faktisk med at blive frikendt for drab. Til gengæld får han et års ubetinget fængsel for mishandlingerne. Og forbud mod at tage plejejobs. Varetægtsfængslingen bliver trukket fra, så han skal afsone 270 dage yderligere. Det går fint og han kommer ud igen og kan tage hjem. Efter 10 dage i frihed, dukker Randers op igen. Han kan fortælle at dr Fischer er død. Han havde en uhelbredelig hjernetumor og begik selvmord fordi han ikke ville ende på et plejehjem. Han efterlod et afskedsbrev, hvor der stod at han var en dårlig læge og at han havde en sort samvittighed. Måske en slags tilståelse af at han slog Nelly Friis ihjel? Randers bliver hængende lidt i Riktors have og opdager Arnfinns lommelærke. Det er dårligt, for Riktor har nægtet at Arnfinn har været i nærheden af huset overhovedet. Nogle sporhunde snuser sig frem til rododendronbusken, hvor Riktor gravede Arnfinn ned for et år siden. Og så sidder Riktor jo i fælden. Men alt har en ende, så en dag vil han blive løsladt igen.

Riktor har et forstyrret sind, sorte tanker og et hjerte af sten.

Det er et glimrende indblik i en forstyrret persons hjerne. Men jeg tror ikke at man i dansk retspleje vil tillade den slags overraskelser i retssalen, som videoen af Riktors plagerier.… (mehr)