DEN SVÆRE FØRSTE KÆRLIGHED
Af Anna Hechmann Knudsen, LGBT Biblioteket
”Der er nogen, der siger, at man kan se lykken på bunden af en kop. Hvis det er rigtigt, ser den underlig ud. Nærmest som et bremsespor i underbukserne,” tænker hovedpersonen Bjørn i Tomas Lagermand Lundmes nye ungdomsroman ’Had mig, elsk mig’. Lykken ser ikke altid ud som forventet, og det kan være svært at acceptere. Måske særligt når man er ung og bare gerne vil passe ind.
Lundme skriver simpelt og rørende om de splittede følelser, der opstår i den unge Bjørn, da hans bedste ven Johan springer ud som bøsse. De to drenge går i 9. klasse på en skole, hvor de andre hader Johan fordi han er homoseksuel. Johan er fløjtende ligeglad med deres mening, men for Bjørn er det yderst vigtigt, hvad andre mener. De andre fremstår som en stor anonym gruppe, der dog har en enorm magt over Bjørn, da han så inderligt ønsker at passe ind i deres fællesskab.
Bjørn tror, fejlagtigt, at det bare handler om at øve sig nok. Men øvelse gør ikke mester - heller ikke selvom Bjørn desperat prøver at sige til sig selv, ”Kærlighed, dø, dø, dø,” og heller ikke selvom han udfører de andres hadefulde angreb mod Johan og skriver ’JOHAN ER ET BØSSE-SVIN’ på skolens mur. Lige lidt hjælper det. Kærligheden vil ikke bare sådan dø, og senere til privatfesten, da Bjørn egentlig skulle udføre endnu et angreb mod Johan, ender han med at kysse ham i en busk i stedet.
Det er altså slet ikke simpelt at være Bjørn på 15 år, og det er slet ikke simpelt at blive ved med at lyve overfor sig selv, og de andre. For så går man i stykker. Bjørn bliver både Bjørn den ene og Bjørn den anden som Lundme så fint illustrerer det.
’Had mig, elsk mig’ er en barsk lille sag, der tager fat på nogle vigtige problematikker vedrørende identitet, seksualitet og det at skille sig ud fra det store fællesskab. Lundme har noget på hjerte i sin nye roman, og det kan man som læser tydeligt mærke.