Arne Herløv Petersen

Indeholder "C", "Camphores", "Carson City", "Cartagena", "Cayenne", "Cerebralt", "Chez Said", "Chicago", "Chokoladeægget", "Christian i DDR", "Chronophagerne", "Cikadesang", "Cirkler", "Cirkussen", "Civilt arbejde", "Claustrophobi", "Cocacola", "Consucosmic, Inc.", "Czemona", "Cuba si", "Cumulusskyer", "Cyprianus", "Czaritsa", "Cølibat".

"C" handler om ???
"Camphores" handler om ???
"Carson City" handler om ???
"Cartagena" handler om ???
"Cayenne" handler om ???
"Cerebralt" handler om ???
"Chez Said" handler om ???
"Chicago" handler om ???
"Chokoladeægget" handler om ???
"Christian i DDR" handler om ???
"Chronophagerne" handler om ???
"Cikadesang" handler om ???
"Cirkler" handler om ???
"Cirkussen" handler om ???
"Civilt arbejde" handler om ???
"Claustrophobi" handler om ???
"Cocacola" handler om ???
"Consucosmic, Inc." handler om ???
"Czemona" handler om ???
"Cuba si" handler om ???
"Cumulusskyer" handler om ???
"Cyprianus" handler om ???
"Czaritsa" handler om ???
"Cølibat" handler om ???

???… (mehr)

En ganske spændende og velskreven bog om Arne Herløv Petersen's egen unikke spionsag fra den kolde krigs tidlige 1980'er. Vel uoverraskende skriver Arne fra sit hjørne af sagen og det bliver gjort uden tuderi, godt bidende igen og med humor der lægger sig til bogens kvaliteter.

AHP har tidligere skrevet en bog om sin sag og denne nyere version må være et svar, eller skal vi sige angreb, på PET-kommissionens lidt for pæne gennemgang af sagen, så nu skyder AHP ikke bare efter PET og justitsministeriet, men også på PET-kommissionen. I første omgang undrer han - og jeg - sig over hvorfor denne sag overhovedet er taget op. Den oprindelig idé med kommissionen var at undersøge om PET ulovligt registrerede personer fra politiske partier. Da AHP vel næppe udgør et politisk parti lægger han uden for kommisoriets centrale pointe. At PET-kommissionen tog så uendelig lang tid skyldes måske at den valgte at tage sager op som lå uden for det den var sat i gang med. Et andet kritikpunkt som AHP fremdrager er at kommissionen åbenbart ikke var interesseret i at tale med de af PET overvågede personer. Havde kommissionen interviewet AHP kunne nogle apekter ved sagen have været bedre belyst: Hvorfor der står "KGB-agent" på et visitkort ser kommissionen således ikke ud til at fatte; i hvilket omfang modtog AHP eller modtog ikke et kassetteradio; hvorfor søgte han ind til for eksempel hjemmeværnet eller som tolk. Til at belyse disse punkter benytter kommissionen sig ensidigt af PET's materiale. AHP argumenterer også klarere end kommissionen for hvorfor den milde spionparagraf ikke kan bruges i de tilfælde hvor en udenlandsk efterretningstjeneste benytter en person til at udsende propaganda. AHP opregner en hel række at tilfælde hvor danskere har modtaget støtte fra eller samarbejdede med CIA. PET-kommissionens bind 13 bliver noget mere interessant når man har AHP's kritik i baghovedet. Og hvordan kan kommissionen tillade sig at offentliggøre private dagbogsoptegnelser uden at indhente tilladelse? Er det en ommer, Ditlev?

På den anden side undgår AHP ikke at springe over visse oplysninger i PET-kommissionens beretning. For eksempel i diskussionen om AHP modtog en kassetteradio er der i beretningen en afskrift af en aflytning hvor AHP henviser til "radio og båndoptager".

AHP citerer rask væk løs af Wikipedia. Det er måske ikke så smart...… (mehr)

Indeholder "Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål", "Arthur Porges: Fluen", "Frits Leiber: Den nat han græd", "Henry Kuttner, C. L. Moore: En skør idé", "Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning", "Hal Draper: MS fndt på bt", "William Tenn: Brooklyn-projektet", "Arthur C. Clarke: Opvågnen", "Clifford D. Simak: Muren", "S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord", "Nelson Bond: Og se! Nu fuglen", "Frits Leiber: En dårlig dag at sælge", "A. E. van Vogt: Den store dommer", "Arkadij Strugatsky, Boris Strugatskij: Nødsituation", "Robert Sheckley: Fælde", "C. M. Kornbluth: Dominobrikker", "Fredric Brown: Elektritterne".

"Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål" handler om hvorvidt man kan vende entropien - og AC sagde: Lad der blive lys!.
"Arthur Porges: Fluen" handler om et lille rumskib, der ligner en flue, men skyder med skarpt.
"Frits Leiber: Den nat han græd" handler om en syvstjernet alien, der opdrager på en mandschauvinist i en grad, så han bare græder.
"Henry Kuttner, C. L. Moore: En skør idé" handler om en mand der går til psykolog fordi han mener at han er et seksbenet væsen, der bare drømmer at han er en mand. Eller måske er det omvendt. Dr. Scott og Dr. Rasp har et fælles problem. Hvad er drøm og hvad er virkelighed?
"Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning" handler om en fast praksis med at snyde tidsrejsende.
"Hal Draper: MS fndt på bt" handler om overdreven trang til at gøre ting mindre og indeksere og indeksere i mange niveauer.
"William Tenn: Brooklyn-projektet" handler om en tidsmaskine, der sendes tilbage i tiden med store konsekvenser, som dog ikke opdages, for sådan har det jo altid været. "Han strakte femten lilla blærer frem med en triumferende gestus: - Ingenting har forandret sig."
"Arthur C. Clarke: Opvågnen" handler om at vågne op efter æoner og opdager at menneskene ikke vandt krigen mod insekterne.
"Clifford D. Simak: Muren" handler om at nogen holder menneskene hen i uvirksomhed, men hvem mon?
"S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord" handler om 30 forskere og en fornuftig husmoder, der afliver dem og ideen om at man kan tilintetgøre hele kloden med tre almindelige kemikalier og en opvarmet ståltrådsløkke.
"Nelson Bond: Og se! Nu fuglen" handler om en rumfugl, der er på vej tilbage for at udruge sit æg - Jorden!
"Frits Leiber: En dårlig dag at sælge" handler om den første mobile salgsrobot, Robie, der dog ikke har det store held, for der har lige været et atomangreb.
"A. E. van Vogt: Den store dommer" handler om en dødsdømt videnskabsmand, der skynder sig at færdiggøre sin opfindelse, der kan bytte personligheder.
"Arkadij Strugatsky, Boris Strugatskij: Nødsituation" handler om et rumskib på vej mod jorden, der pludselig opdager at der er kommet en ottebenet flue ombord og at der bliver flere og flere af dem. Fluerne lever af luft og derved truer de rumskibet men besætningen får styr på det alligevel.
"Robert Sheckley: Fælde" handler om et rumvæsen, der lokker nogle mennesker til at sætte en stofsender op og så sender sin kone igennem for at blive fri for hende - men det går helt galt for ham.
"C. M. Kornbluth: Dominobrikker" handler om en tidsrejsende, der vil sikre sig mod et krak og derved udløser det.
"Fredric Brown: Elektritterne" handler om rumvæsener, der lever i atmosfæren og spiser elektricitet - slut med lyn og radioer og alt det.

Glimrende samling af noveller. Jeg elsker "MS fndt på bt" og "En skør idé" er tæt på at være lige så god.… (mehr)

Simmer af Arne Herløv Petersen

En historisk roman, der tager læseren med tilbage til 1100-tallets Danmark, hvor overgangen fra hedenskab til kristendom er i fuld gang. En sproglig læseoplevelse, der både er humoristisk og overbevisende.


Handlingen starter på Langeland, hvor titelpersonen Simmer er bondesøn, og hvor kristendommen er på fremmarch som i det øvrige Danmark. Da Simmer ikke er videre praktisk anlagt og ikke kan se frem til at skulle arve den fædrende gård, og da landsbysamfundet har brug for en præst, bliver Simmer som ganske ung sendt til Odense for at uddanne sig til landsbypræst.

Religionen er vigtig, da det er hårde tider for bønderne, men troen er ikke nok, for Kong Knud øger hele tiden skatterne. Det giver nogle barske og urolige år, som ender ud i, at bønderne gør oprør. Pludselig kommer Simmer tæt på de afgørende træk, der fører til mordet på Kong Knud i Albani kirke i Odense. På trods af at kongen var upopulær, bliver han efter sin død kendt under navnet Knud den Hellige.

Arne Herløv Petersen har skrevet en overbevisende historisk roman, der virker meget tro mod den tid, den foregår i. Læseren får et historisk, religiøst og samfundsmæssigt billede af Danmark i brydningen mellem vikingetid og middelalder. Miljøskildringerne og researchen er gennemarbejdet, og troværdigheden understreges af Arne Herløv Petersens historiske sprogbrug. "Simmer" er i sig selv en sprogligt læseværdig oplevelse, da den rummer adskillige finurlige og humoristiske formuleringer. I forhold til selve fortællingen savner man en lidt dybere personskildring af de enkelte karakterer, eller i det mindste mere fokus på Simmer, som trods alt er titelpersonen.… (mehr)