Indeholder "Dave Allen: Forord", "W. W. Jacobs: Abehånden", "Charles Dickens: Signalmanden", "Saki: Det åbne vindue", "Edgar Allan Poe: Den sorte kat", "Oscar Wilde: Canterville-spøgelset", "A. M. Burrage: Ingens hus", "Guy de Maupassant: Var det en drøm?", "O. Henry: Møbleret værelse", "J. F. Sullivan: Manden med sygdommen", "Ray Bradbury: Oktoberlegen", "Shirley Jackson: Lotteriet", "Arthur Conan Doyle: Den stribede kiste", "M. R. James: Nummer 13", "Sax Rohmer: Tchériapin", "Bram Stoker: The Squaw", "Daphne du Maurier: Fuglene", "E. F. Benson: Væsenet i hall'en", "H. G. Wells: De blindes land", "M. R. James: Fløjt, og jeg kommer", "Rudyard Kipling: Rickshaw-genfærdet", "Robert Louis Stevenson: Ligrøveren".

"Dave Allen: Forord" handler om at han er irer og flasket op med historier, heriblandt gyserhistorier, så han har samlet en masse her. "Nummer 13" er en særlig hilsen til de danske læsere. Abehånden er den første i samlingen, fordi det er den første spøgelseshistorie, han læste. Til gengæld er der masser af historier, der ikke er med alene for ikke at gøre bogen for tyk og tung.
"W. W. Jacobs: Abehånden" handler om 3 ønsker men på en ond måde.
"Charles Dickens: Signalmanden" handler om en passager, der bemærker en banevogter, der vinker med et advarselsflag. Et par dage efter viser det sig at banevogteren på sær vis har forudset præcis hvad der sker efter at han selv er blevet kørt ihjel af et tog.
"Saki: Det åbne vindue" handler om Framton Nuttel, der får bundet en spøgelseshistorie på ærmet af en ung frøken som er niece til mrs Sappleton. Han tror på den og haster bort, da nogle mudrede skikkelser nærmer sig.
"Edgar Allan Poe: Den sorte kat" handler om en kat Pluto, der ansporer ejerens dårlige karakter ved selv at være uden fejl. Og til sidst fører ham i galgen.
"Oscar Wilde: Canterville-spøgelset" handler om den amerikanske gesandt i England, Hiram B. Otis, hans kone Lucretia Otis, deres ældste søn Washington, datteren Virginia på 15 år og de to tvillingesønner. De køber et slot af Lord Canterville på trods af rygter om et spøgelse. En uudslettelig blodplet fra 1575, som forefindes ved kaminen fjernes med lidt Pinkertons Universal Patent Pletfjerner og i det hele taget har det stakkels spøgelse Sir Simon de Canterville det ikke let med de nye ejere. Spøgelset er skam et rigtigt spøgelse men alligevel ender historien godt, selv om der er noget som kun Virginias børn får at vide.
"A. M. Burrage: Ingens hus" handler om et hus, der har stået tomt i tyve år efter at en mand Gerald Harboys i jalousi skød og dræbte en af parrets bekendte Peter Marsh. Harboys hævdede at han intet kunne huske om episoden Han blev idømt livsvarigt fængsel. En mrs Park viser det frem for en mr Stephen Royds, der viser sig at være Gerald Harboys, der for nyligt er blevet løsladt. Han prøver at genfinde sin hukommelse i det værelse, hvor drabet skete og hvor der af og til høres sære lyde fra. Det ender med at Harboys begår selvmord i værelset.
"Guy de Maupassant: Var det en drøm?" handler om en mand, der på en kirkegård en nat ser de døde stå op og udslette lovordene på deres sten og i stedet skrive sandheden, fx har hans kæreste skrevet: 'En dag, da hun var gået ud i regnvejr for at bedrage sin elsker, blev hun forkølet og døde' i stedet for 'Hun elskede, blev elsket og døde'.
"O. Henry: Møbleret værelse" handler om en mand, der leder efter en kvinde, han har kendt tidligere. Han har lejet et værelse, hvor hun måske har boet og en duft af reseda bestyrker ham i det, men det må være længe siden. Han vælger at begå selvmord i værelset. Og værtinden løj også, da han spurgte efter kvinden, for hun begik selvmord for en uge siden i samme værelse.
"J. F. Sullivan: Manden med sygdommen" handler om en mand, der har pådraget sig evnen til at forudse alting. Fx ved han også at der den nittende marts om tre år vil ske noget ubehageligt for fortælleren. Evnen er kommet som følge af overanstrengelse og stress og han håber virkelig på at det fortager sig. I mellemtiden rekreerer han sig i Monte Carlo og skræmmer for sjov det lokale kasino ved at vinde stort, når han har lyst, men så bare gå fra sin gevinst. Det lykkes for ham at komme sig over sygdommen, miste evnen og også helt glemme al sin viden om fremtidige hændelser. Fortælleren er til gengæld desperat efter at vide hvilken ulykke der vil ramme ham, så han forsøger at stresse manden så han genvinder evnen. Og i dag er det den attende marts tre år fra forudsigelsen.
"Ray Bradbury: Oktoberlegen" handler om en mand, der hævner sig grusomt på sin kone ved at slagte datteren Marion og lade delene indgå i legen: Heksen er død.
"Shirley Jackson: Lotteriet" handler om en lille by, der afholder et årligt lotteri den 27 juni. Der er en lang tradition bag. Det hele tager blot et par timer. Alle møder frem og hver familieoverhoved trækker en seddel. Bill Hutchinson bliver udtrukket og så skal hans familie trække og det bliver hans kone, Tessie, der bliver udtrukket. Ca på dette tidspunkt opdager læseren så at Tessie er blevet udtrukket til at blive stenet ihjel.
"Arthur Conan Doyle: Den stribede kiste" handler om barken Mary Sinclair, der efter en storm opdager en hårdt medtaget og synkefærdig brig Nossa Sehnora da Vittoria tæt ved. Anden styrmand Allardyce, førstestyrmand Armstrong og kaptajn Barclay tænker på bjærgeløn og Barclay går ombord med nogle af sine mænd. De finder et rod af papirer men ikke nogen logbog. Kaptajnen hed Texeira og er ikke at finde, men en matros ligger død med en kniv i hånden og knust hoved i lukaf'et. Her er også en stor meget tung og rød-og-hvid stribet udgave af sømandskiste. Der står på den at den er en skatkiste tilhørende Don Ramirez di Leyra og en hvid seddel på engelsk angiver "Man anmodes indtrængende om under ingen omstændigheder at åbne denne kiste". Kisten bliver bragt ombord og Armstrong gætter på at han nemt kan åbne den uden at ødelægge den. Barclay spekulerer over om den døde matros mon var i færd med at åbne kisten, da han blev dræbt. Barclay beslutter at de skal vente, men om natten bliver Armstrong fundet død på samme måde som matrosen bortset fra at han har en stor skruetrækker i hånden. Allardyce har en teori om at en mand må være gemt i kisten og foreslår at give kisten en dukkert eller snøre den til eller dække den med fernis, så der ikke kan komme luft ind. Barclay er blevet sur, så i stedet tilkalder de tømmermanden, så de er tre til stede og kaptajnen står klar med en skarpladt revolver. De åbner den og finder den tom på nær en lysestage. Kisten har meget tykke vægge. Allardyce rækker ud efter lysestagen, men bliver stoppet af Barclay, der prikker til den med en stok. Det udløser en række stålkløer og så smækker kisten i med et brag. Allardyce og de to andre slæber kisten op på dækket og skubber den ud over rælingen.
"M. R. James: Nummer 13" handler om et hotel i Viborg, hvor værelse nr 13 ikke findes, men alligevel dukker der af og til en dør op med nr 13 på og de to naboværelser bliver lidt mindre. Efter en nervepirrende oplevelse med fortællerens fætter mr Anderson som hovedperson, beslutter hotelværten at brække gulvet op og de finder et gammelt skrift, gemt i en lille kobberkiste. Skriftet lader sig ikke deciffrere, men bliver i stedet overladt til 'Historisk Selskab'' i Viborg.
"Sax Rohmer: Tchériapin" handler om en dygtigt violinspiller Tchériapin, der desværre også er en skiderik. En dag morer han sig med at underholde en dygtigt kunstner Andrews om sine erotiske eventyr og hvordan han efterlader sine erobringer bagefter. Specielt fortæller han om en ung smuk model, han snuppede fra en stor dum kunstmaler Colquhoun og om hvordan hun siden gik til grunde. Colquhoun havde malet et billede "En Drøm ved Daggry" af hende og var dybt forelsket. Måske, måske ikke vidste Tchériapin, at Colquhoun og Andrews var den samme mand, men i alt fald ender det med at Andrews kvæler Tchériapin. Det sker i et hus, ejet af en lidt ekcentrisk kemiker dr Kreener og han foreslår at bruge en nyligt opdaget proces til at lave liget om til en slags superhård stenart i miniatureformat. Som sagt, så gjort, og Tchériapin bliver en minifigur. Colquhoun plages dog af syner og klager over at dr Kreener har bragt Tchériapin tilbage og at denne vil spille "Den sorte Messe". Fortælleren flygter ud på gaden sammen med Kreener og de hører violinen spille.
"Bram Stoker: The Squaw" handler om en jernjomfru og en amerikaner Elias P. Hutcheson, der ved uagtsomhed kommer til at slå en killing ihjel. Killingens mor, en sort kat, forsøger at tage hævn og får held til at forvandle Hutchesons dumdristighed til ren dumhed. Han har stillet sig ind i et torturinstrument, en jernjomfru, dvs en stor hul kvindefigur der lukkes med en tung dør med lange spir. Og katten får vagten, der holder døren til at give slip. Efterfølgende slikker katten blodet op, mens den spinder. Fortælleren slår katten ihjel.
"Daphne du Maurier: Fuglene" handler om Nat Hocken og hans families oplevelser, da fugle pludseligt bliver agressive og angriber menneskene målbevidst. Børnene Jill og Johnny bliver angrebet, men klarer den. Nabofamilien består af husbond Harry Trigg, hans kone Mrs Trigg og røgteren Jim er ikke så heldige. I radioen kan de høre at fuglene angriber alle. Nogle jagerfly bliver sendt ud på rekognoscering, men fly og fugle er en dårlig kombination, så de kommer ikke så langt. Novellen slutter med at Nat tænker over at de må klare sig selv helt uden hjælp udefra og han ryger tænksomt sin sidste cigaret.
"E. F. Benson: Væsenet i hall'en" handler om Francis Assheton og Louis Fielder, der har været venner siden studietiden i Cambridge. Fielder er højt begavet, men uinteresseret i karriere og Assheton møjsommeligt har bevæget sig op i graderne. De har en fælles interesse i det ukendte. Fielder overtaler Assheton til at købe hus i nærheden af sit eget, så de kan ses oftere. Fielder har fjernet alle skillevægge i underetagen af sit, så han har eet stort rum. En aften demonstrerer Fielder en slags spiritisme, hvor en bankeånd kommer og besøger dem. Assheton mener at det er en hallucination og tankeoverførsel, mens Fielder mener at det er noget virkeligt der har besøgt dem. De eksperimenterer lidt det næste halve år uden synderlige resultater, men Assheton er hypnoselæge og foreslår at de bruger et medie. Den unge mand kommer i trance og bliver overfaldet af væsnet. De får tændt lys og mediet kommer til sig selv igen uden viden om hvad der er sket. Inden en uge er han død af blodforgiftning. Fielder bliver depraveret og Assheton holder op med at komme så tit. En dag lyder høje skrig fra Fielders hus og da en betjent og Assheton kommer til, finder de Fielder død. Hans halspulsårer er begge revet over. Væsnet ser ud til at være flyttet ind ved Assheton og nogle dage senere dør han på samme måde.
"H. G. Wells: De blindes land" handler om et sted i Andesbjergene, hvor en skjult dal rummer De blindes Land. I femten generationer har folk her levet helt isoleret med en øjensygdom, der gør folk blind fra fødslen. En dag kommer en mand udefra, Nunez, ind i dalen. Han tænker at i de blindes rige er den enøjede konge, men det går nu omvendt. Han kommer til at arbejde for en flink mand Yakob og bliver forelsket i hans datter Medina-saroté. Yakob vil gerne tillade de to at gifte sig, men er bekymret. En læge fortæller at han tror at han ved hvad der er galt med Nunez. Hans øjne. Hvis man nu opererede dem væk, ville han blive normal og kunne gifte sig med Medina-saroté. Men inden operationen pakker han stille sine ting sammen og begiver sig op i bjergene for at komme tilbage til den seende verden.
"M. R. James: Fløjt, og jeg kommer" handler om den skråsikre professor i Ontologi, Parkins, som tager på ferie og falder over en gammel fløjte med indskriften - Quis est iste qyi venit - dvs Hvem er det, der kommer? Han prøver selvfølgelig fløjten og så begynder det pludseligt at blæse. Om natten sover han uroligt og den anden seng på værelset ser ud som om nogen har sovet i den selv om han er alene på værelset. Næste nat er det ved at gå helt galt og han bliver reddet af en oberst Wilson, der efterfølgende får ham til at lade ham kaste fløjten langt ud i havet. Obersten har en ide om at væsenet er helt uden materiel tilstedeværelse og kun har evnen til at indgyde rædsel, men det er sandelig også nok. Parkins er langt mindre skråsikker og kan ikke gå forbi et fugleskræmsel uden at det koster nattesøvnen.
"Rudyard Kipling: Rickshaw-genfærdet" handler om Jack Pansay, der på en sejltur til Bombay, forelsker sig i Agnes Keith-Wessington, der er gift og på vej til sin mand. De har undervejs en affære, som Pansay bliver træt af, men Agnes ikke. Tre måneder senere mødes de igen i Simla. Han støder hende fra sig og bliver forelsket i en Kitty Mannering og de bliver forlovet. Agnes sygner hen og dør. Efterfølgende begynder han at se hendes rickshaw, men ingen andre kan se den. Han hører også at hendes fire tjenere er døde af kolera og at rickshawen blev hugget op efter hendes død. Rickshawen med Agnes i og trukket af de fire tjenere bliver ved at forfølge ham. En doktor Heatherlegh forsøger at behandle hans hallucination, men rickshawen dukker op igen. Forlovelsen med Kitty bliver hævet, fordi Pansay bliver ved at påkalde sig opmærksomhed ved at tale ud i det blå. Han bliver mere og mere syg og ender med at dø. Ifølge lægen er det bare overanstrengelse, men fortælleren har læst Pansay efterladte optegnelser og er ikke så sikker. Måske er Pansay bare draget videre med rickshaw'en.
"Robert Louis Stevenson: Ligrøveren" handler om fire bekendte, der plejer at sidde på det lokale værtshus i Debenham hver aften, men egentlig ikke kender hinanden. En aften kommer en læge, Wolfe MacFarlane ind på kroen, hvilket bekommer en mr Fettes meget dårligt. MacFarlane er rank og velhavende. Fettes er skaldet, usoigneret og småberuset, men det er Fettes, der skræmmer MacFarlane væk. Fortælleren opsporer historien bag. I sin studietid som mediciner var Fettes under en lærer K. og blev hjælpelærer og demonstrator og var ansvarlig for at modtage og fordele dissektionsemnerne. De blev leveret midt om natten af formummede skikkelser, der fik betalingen kontant. Og Fettes udslukkede af sine tanker den mulighed at ligene var friske drabsofre. Men en nat opdager han at han kender liget, en Jane Galbraith, der var lyslevende og ved godt helbred dagen før! Under slet skjulte trusler betaler han mændene, der skynder sig at forsvinde. Rådvild opsøger han sin ven MacFarlane, der råder ham til at holde mund, for de er begge to rodet ind i trafikken med at skaffe "dissektionsmateriale". MacFarlane går sphantom rickshaw kiplingkridtet videre ved at myrde en fyr, Gray, der har en klemme på ham. Og levere liget til Fettes og kræve betaling. Fettes gør som han får besked på og er dermed i lommen på Fettes og K. En dag mangler der materiale og Fettes og MacFarlane drager på en natlig tur til en landsbykirkegård. De graver ned til kisten, men MacFarlane kommer til at knuse glasset på deres medbragte lygte og de må fuldføre hvervet i mørke. De får bylten op og ind i vognen, hvor de støtter den mellem sig. Det er ikke så hyggeligt. De tænder en lygte i vognen og synes skikkelsen ser forkert ud. Det viser sig at være liget af den for længst døde og for længst dissekerede Gray og de to flygter ud af giggen, hvilket får hesten til at slå over i galop og løbe mod Edinburgh.

Forfatteren H. H. Munro, alias Hector Hugh Munro brugte oftest navnet Saki, som også bruges her. Ligrøveren er inspireret af Robert Knox (1791 - 1862) og de to William Burke og William Hare, der over en periode i 1828 slog 16 mennesker ihjel og solgte ligene til lægen Knox. Burke blev henrettet for et af mordene, liget overgivet til dissektion og skelettet findes stadig på Anatomical Museum of Edinburgh Medical School her i 2021.

En solid gang klassikere, der ikke er rare at læse ved et stearinlys, mens stormen rusker udenfor i efterårsløvet. Der er desværre lidt rigeligt med trykfejl, som forstyrrer læsningen. Måske er det et genfærd af en sætternisse? ( )